Ejerforeningen

”Ejerforeningen Sophieholmen 10-12, 4800 Nykøbing Falster” blev stiftet i 2009 i forbindelse med bebyggelsens færdiggørelse 2008/09. Forud herfor var der sket en gradvis indflytning. 

Bebyggelsen er opført af konsortiet PIER 24 og bygningen tegnet af arkitekt Claus Sivager. Der planlægges endnu en etape opført på vor sydgavl (uvist hvornår) og på længere sigt endnu en etape på vor nordgavl. I kælderen er der små depotrum samt P-pladser for ejerforeningens medlemmer med nedkørsel i sydgavlen.  
På Sophieholmen som vor nabo er der opført en anden bebyggelse umiddelbart nord for kajakklubben, ibrugtaget omkring december 2012. På sigt er der planlagt endnu en etape på dette byggeri i nordlig forlængelse (som en trappestiges forlængelse).
Ejerforeningen har et godt forhold til alle klubber og foreninger på og langs havnen omkring os, ikke mindst til ”Fiskeriforeningen”. Vi deler glæden ved havnemiljøet med disse mennesker.
Ejerforforeningen har også indledt et samarbejde med omkringliggende ejer- og andelsboligforeninger, herunder ”Ejerforeningerne Gl. Todbod/Slotsporten”, andelsboligforeningen ”Slotsporten 10”, ”Ejerforeningen – Slotsbryggen, afdeling 1”,  ”Ejerforeningen – Slotsbryggen, afdeling 2” og ”Ejerforeningen – Slotsbryggen 17-19”.
Vor ejerforening ledes af en formand for bestyrelsen med yderligere 3 medlemmer samt en suppleant. Hertil kommer en revisor. 
Foreningsåret går fra 1. juni og indtil 31. maj. Regnskabs- og budgetperioder for foreningen er : kalenderåret.